Den Grønne Karavane

Besøg af Karavanen

Hvis skolen får besøg af Den Grønne Karavane er der hjælp fra start til slut. Det er lige fra de første overvejelser på lærerværelset, økonomien, breve til kolleger og forældre, planlægning af elevernes individuelle skemaer – og ikke mindst samtlige materialer til alle aktiviteter ned til den mindste tegnestift.

Hvem kan få besøg?

Hvis I vil have Den Grønne Karavane til jeres skole, skal I først og fremmest undersøge om I har en grøn guide eller anden miljøvejleder i kommunen og kontakte vedkommende. Det er nemlig en forudsætning at jeres lokale miljøvejleder vil være vært for Den Grønne Karavane og deltage aktivt i forløbet. Miljøvejlederen kan kontakte os og dernæst afgøre om det er en mulighed for jer. Indtil nu har Den Grønne Karavane besøgt skoler i kommuner nord for København. Siden 2005 har Den Grønne Karavane hvert år (undtagen 2012) besøgt skoler i Gladsaxe, Gentofte, Furesø og Allerød kommuner.

Hvad koster det?

Det er ikke gratis at få den grønne karavane på besøg, men prisen er meget beskeden i forhold til de samlede udgifter, da en stor del søges dækket af fonde m.v.. Spørg den lokale grønne guide om prisen for at besøg hos netop jer.