Den Grønne Karavane

Lav klimavenlig økomad

I dette værksted lærer eleverne om økologi, om økologiens betydning for miljø, dyrevelfærd og sundhed og om de forskellige økologimærker på markedet.

I værkstedet lærer eleverne også om den klimabelastning, der er forbundet med at producere, transportere, opbevare og tilberede mad – herunder også hvordan de kan minimere madspild. Eleverne skal også selv have forklædet på og kokkerere smagsprøver af økologiske og klimavenlige råvarer. Målet er at give eleverne viden og oplevelser, der gør dem bedre rustet til selv at vælge en sund og klimavenlig kost.

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

 

Værkstedet understøtter følgende Verdensmål: Se mere om Verdensmålene.

3. Sundhed og trivsel6. Rent vand og sanitet12. Ansvarligt forbrug og produktion13. Klimaindsats


Alt det praktiske

Opskrifterne er lavet så der er smagsprøver til ca. 24 børn og der bør være 2-3 voksne i køkkenet. Det er en fordel at opdele børnene i 4-6 grupper. Der skal tilberedes en fælles buffet så flere af grupperne kan sagtens lave den samme ret. Hele aktiviteten varer ca. 2½ time.

Start med at samle eleverne og fortæl dem om økologien og råvarerne og hvorfor det er godt at spise økologisk mad, om hvad klimavenlig madlavning er, hvorfor madspild bør minimeres og hvordan de selv kan gøre en forskel. Læs mere i læreroplægget. Inddel eleverne i grupper og fordel opskrifterne.

Har I god tid efter at have lavet og spist retterne og snakket om emnerne i læreroplægget, kan I sammen “opfinde” nogle reste-retter: Kig på hvad der er tilbage af ingredienserne og hvad I evt. har i køkkenskabene. Lad eleverne komme med forslag til retter af disse rester.


Forslag til forberedelse og opfølgning

Det kan være en fordel at forberede eleverne til dagen med forskellige aktiviteter inden Den Grønne Karavane kommer til skolen. Forslag til aktiviteter:

Besøg en økologisk gårdbutik.

Et besøg i en økologisk gårdbutik vil give eleverne førstehånds indtryk af årstidernes grøntsager og økologisk produktion samt kendskab til de krav, der stilles til økologisk dyrkning og husdyrhold.  Se liste over økologiske gårdbutikker og stalddørssalg fra Økologisk Landsforening: http://www.okologi.dk/find-vej-til-lokal-oekologi

Fødevarers klimabelastning

Et oplæg om hvor stor mængde energi der er forbundet med produktion, transport og opbevaring af forskellige fødevarer. Fokuser f.eks. på de store forskelle på kylling og oksekød, kiwi (fra Australien) og blommer (DK), frosne og friske bønner (eller andre eksempler). Læs mere om fødevarernes klimapåvirkning på https://madpyramiden.dk/klima/  Vis evt. en fødevare-klimapyramide.

Hvad er madspild

Et oplæg om hvad madspild er, hvor der er madspild, hvor store mængder der er tale om og hvad eleverne og deres familier selv kan gøre for at minimere madspild derhjemme. Find inspiration og materialer på www.stopspildafmad.dk eller www.stopmadspild.dk

 

Nedenfor ses nogle forslag til hvordan I efterfølgende kan følge op på det eleverne har lært om økologi og klima.

Jagten på det røde Ø-mærke

Gå en tur i det lokale supermarked. Lad eleverne finde de økologiske varer. Hvilke varegrupper er hyppigst repræsenterede? Kan man se forskel på de økologiske og ikke-økologiske produkter? Hvor stor en andel af varerne er økologiske? Er det nemt at finde varerne?

Jagten på klimavenlige varer

Klimavenlige varer er ikke mærkede, eleverne må støtte sig til det de har lært i værkstedet. Gå en tur i det lokale supermarked.  Lad eleverne vælge varer til to retter, en med lav og en med høj klimabelastning. Lad eleverne begrunde deres valg af varer. (Opgaven kan også laves på skolen med en kogebog eller et supermarkeds netbutik.)

Smag og sans

Lav en blindsmagning af forskellige økologiske og ikke-økologiske produkter. Kan eleverne se forskel på de økologiske og ikke-økologiske produkter? Kan eleverne smage forskel? Hvilket produkt kan eleverne bedst lide? Kan eleverne gætte, hvilket produkt der er det økologiske?

Tjek dit køkken derhjemme

Lad eleverne gå på jagt i køle- og køkkenskabe derhjemme. Hvor mange elever drikker økologisk mælk, spiser økologisk frugt, – kød, – grønt m.m.? Og lad dem undersøge om de derhjemme spiser klimavenligt – spiser de lokalproducerede varer, – årstidens frugt og grønt og har de fx helt kødfrie dage?

Minimer jeres madspild

Lad eleverne tage deres aftensmadsrester med i skole, så I sammen kan lave en frokost-reste-buffet. Sammen kan I gennemgå hvilke rester man normalt har mange af i en husholdning – hvilke ting smider eleverne (og deres forældre) tit ud derhjemme. Sammen kan I lave forslag til hvordan disse rester kan bruges.

I kan også tage i supermarkederne og undersøge hvor meget mad de smider ud hver dag og komme med forslag til hvordan det madspild kan undgås – måske kan I lave en aftale med det lokale supermarked?


Læreroplæg

Det følgende er inspiration til noget af det faglige indhold som læreren bør gennemgå med eleverne så de får fuldt udbytte af aktiviteten og forståelsen for hvad økologi er for noget. Der er fagligt indspark til oplæg om økologisk produktion og forskellen på økologiske og konventionelle fødevarer. For at komme hel vejen rundt om bæredygtighedstanken er der også oplæg om spisevaner og elvaner.

Via linket ovenfor kan du få en kort introduktion til:

  • Krav til økologien
  • Det konventionelle “almindelige” landbrug
  • Grundvand er vores drikkevand
  • Husdyr og dyrevelfærd
  • Sundhed

Via linket ovenfor kan du få en kort introduktion til:

  • Forskel på fødevarer
  • Madspild
  • Gode elvaner i køkkenet

Spørgsmål til eleverne

For at komme rundt om emnerne, kan det være en god ide at spørge eleverne hvad de ved om økologi, bæredygtighed, klimavenlig mad og hvad deres rolle er mht. indkøb og madlavning i hjemmet. Dette kan gøres enten undervejs i værkstedet, eller til slut, hvor alle er færdige med retterne og eleverne sidder samlet ved bordet og smager på de retter de har lavet. Eksempler på spørgsmål kan være:

  • Hvad betyder økologi?
  • Hvordan kan man se, om en vare er økologisk?
  • Hvorfor er det godt at købe økologiske varer?
  • Køber dine forældre økologiske varer?
  • Hvad er klimavenlig mad?
  • Hvorfor er det bedst at spise grøntsager i sæson?
  • Hvad er madspild?
  • Hvordan kan I undgå madspild?
  • Hvordan kan man spare på strømmen, når man laver mad?
  • Hjælper I med til at købe ind?
  • Hjælper I med til at lave mad?
  • Er det, I normalt spiser, anderledes end det, vi har fået i dag?
  • Hvad kan I bedst lide – og hvorfor?

Hvorfor økologisk?

Der er flere gode grunde til at vælge de økologiske varer frem for de konventionelle. F.eks. må de økologiske landmænd ikke bruge pesticider på deres marker og der er mange krav til dyrevelfærd i økologien.

Økologi handler om helheden – at alle organismer påvirker hinanden og er afhængige af hinanden. Ordet økologi er sammensat af de græske ord “oikos”, som betyder husholdning og “logos”, som betyder lære. Økologi kan derved frit oversat siges at betyde “læren om naturens husholdning” eller “at holde hus”. “At holde hus” med f.eks. næringsstofferne på marken er netop aktuelt for den økologiske landmand.

Krav til økologien

Økologisk produktion stiller store krav til landmanden, fordi planterne (korn, grønsager, frugt, træer) dyrkes uden, at der bruges sprøjtegifte og kunstgødning. Hvis en landmand vil være økologisk, skal han søge om økologisk autorisation hos Plantedirektoratet, og landmandens gård skal gennemgå en såkaldt omlægningsperiode, som normalt varer 2 år. I denne omlægningsperiode skal landmanden følge de økologiske regler og kontrolleres på lige fod med andre økologiske landbrug. Når landmanden efter de 2 år kan begynde at sælge sine produkter som økologiske, vil myndighederne fortsat kontrollere, at han lever op til kravene til økologisk produktion. Kontrollen består i mindst ét årligt besøg, samt at landmanden skriftligt skal dokumentere en række forhold.

I stedet for sprøjtemidler benyttes en række teknikker til at holde skadedyr, svamp, ukrudt og lign. væk fra planterne. Hvis man dyrker den samme afgrøde på det samme sted år efter år, kan mange skadedyr f.eks. insekter gemme sig i jorden, så de bliver et problem for dyrkningen. Derfor dyrkes den samme slags planter sjældent på det samme sted flere år i træk, men i stedet byttes der rundt på planternes voksested. På den måde er der ikke noget at spise for de skadedyr, der har gemt sig i jorden. Det, at bytte rundt på planternes voksested år efter år, kaldes sædskifte. Ved sædskifte går der oftest 4-6 år før samme slags planter dyrkes på den samme mark igen.

Ukrudt fjerner den økologiske landmand ved lugning evt. med maskine eller ved afbrænding /afsvedning af ukrudtsplanter.

Planter skal naturligvis også have næringsstoffer. Hvis ikke jorden får næring, vil den blive udpint, når der fjernes planter, korn, frugt eller grøntsager fra den år efter år. For at gro behøver planterne bl.a. kvælstof, som er et af de vigtigste næringsstoffer.

I økologisk jordbrug bruger man naturlig gødning. Det kan man gøre på flere måder. Man kan f.eks. dyrke planter, der er i stand til at optage kvælstof fra luften og bygge det ind i sig selv. Planterne kan bruges som foder, men de kan også blive og visne på marken, hvorved kvælstoffet kommer ud i jorden til gavn for andre planter. Husdyrgødning er en anden mulighed for at gøde markerne med naturlig gødning, og i f.eks. en økologisk dyrket have kan man bruge kompost.

Den økologiske produktion er bedre for det vilde dyre- og planteliv. Når der ikke bruges kemiske sprøjtemidler, kommer der flere forskellige planter på markerne, hvilket betyder, at der er mad til flere forskellige dyrearter. Der er flere plantearter, insekter, fugle og vildt på de økologiske gårde.

Økologiske varer bliver mærket med statskontrollerede mærker, så vi som forbrugere er sikret at producenten overholder de regler der er for økologiske varer. I Danmark ser vi især Det Røde Ø, som er det danske økologimærke og EU’s økologimærke, som er et fælles økologimærke i hele EU. Mærkerne er ”lige gode” forstået på den måde, at kravene til dem stort set er ens.

Det konventionelle “almindelige” landbrug

Det konventionelle landbrug er det landbrug, hvor man bruger sprøjtegifte og kunstgødning og er stadig det mest almindelige. Sprøjtegifte bruges til at bekæmpe ukrudt, skadedyr, svampeangreb m.m., så de ikke ødelægger det, der dyrkes. Flere undersøgelser viser, at disse sprøjtemidler risikerer at sive ned gennem jorden til vores drikkevand, som hentes op fra undergrunden.

I dag bruges der også meget kunstgødning, som nemt optages af planterne. Problemet er, at kunstgødning forurener naturen og når det regner skylles det let ud af jorden, for så at løbe i søer, åer og vandløb, som da bliver forurenet. Desuden er der også risiko for nedsivning til grundvandet.

Trods myndighedernes krav til brug af sprøjtemidler, er der alligevel mange af dem, der finder vej ned til grundvandet bl.a. ved at skyde “genvej” gennem sprækker i jorden.

Grundvandet er vores drikkevand

Danmarks grundvand bliver løbende overvåget. Nitrat, der især kommer fra overgødning, findes i 1/3 af de undersøgte drikkevandsboringer. Hver 10. boring indeholder nitrat over den vejledende grænseværdi for drikkevand (25 mg/liter) og enkelte boringer indeholder mere end det tilladte (50 mg/liter). Det er uønsket, da nitrat kan være giftigt for mennesker og er mistænkt for at være kræftfremkaldende (kilde: www.GEUS.dk).
Grundvandsovervågningen fortsættes, selv om der konstateres nitrat, pesticider etc., hvorimod drikkevandsboringer skal lukkes, hvis der skønnes at være sundhedsrisiko.

I år 2000 er der analyseret for 45 pesticider/nedbrydningsprodukter. Heraf er der i alt fundet 32, plus 18 andre stoffer, der ikke indgår i overvågningen. Inden for de sidste 7 år er der fundet pesticider/nedbrydningsprodukter i 24 % af boringerne. Der har de sidste par år været et beskedent fald at spore, men alligevel er det stadig ca. hver 8. boring, der har et indhold af pesticider og deres nedbrydningsprodukter over det højest tilladte i drikkevand (0,1mikrogram/liter).

Husdyr og dyrevelfærd

For husdyrene er der også en række krav, der skal overholdes f.eks. med hensyn til den plads dyrene har, deres adgang til at komme ud i fri luft, det foder de får at spise osv.

For økologiske dyr (både malke- og slagtedyr) er reglerne, at de skal på græs hver dag om sommeren og have adgang til motion og dagslys i vinterhalvåret.

Det foder, som dyrene fodres med, skal også være økologisk (mindst 85% for drøvtyggere og 75% for fjerkræ). Der arbejdes på at kunne fodre 100% med økologisk foder. Når det endnu ikke er 100 %, skyldes det, at det har været vanskeligt at få nok økologisk foder. Dyrene må i øvrigt ikke få vækstfremmere (en slags medicin, som får dyrene til at vokse hurtigere). Hvis dyrene bliver syge og skal have medicin, skal der gå lang tid, inden de må slagtes. Derved sikres vi bedst mod at få rester af medicin i vores mad.

De mange skrappe krav betyder ofte større arbejde og derved større udgifter. Desuden er udbyttet fra økologisk jordbrug ofte lavere end fra det konventionelle. Derfor er produkter fra økologiske jordbrug ofte dyrere end produkter fra almindelige jordbrug.

Sundhed

Mange folk vælger økologiske fødevarer for at undgå at spise pesticidrester og fordi de ønsker sundere fødevarer. Det er endnu ikke entydigt bevist, at økologiske fødevarer er sundere end konventionelle, selvom nogle studier tyder på at økologiske fødevarer indeholder flere antioxidanter. De pesticidrester der findes i konventionelle varer er alle under grænseværdierne.
Men man kender i dag ikke til cocktaileffekten for pesticiderne (måden hvorpå de indvirker på hinanden) og til hvad akkumulationen af nogle stoffer (fx cadmium) over tid betyder for sundheden. Sundhedsfordelene på sigt ved at spise økologisk er derfor endnu ikke endeligt bevist.

Mad og klima

Vores madvaner påvirker klimaet. Påvirkningen sker gennem den CO2 udskillelse der er knyttet til energiforbrug ved produktion af husdyrfoder, transport, fremstilling af kunstgødning, dybfrost af råvarer samt tilberedning og opbevaring af færdigretter. Dertil kommer den CO2 udskillelse der stammer fra energiforbruget til opbevaring og tilberedning af madvarer hjemme i køkkenet. Fødevareproduktion belaster samtidig med metan, CH4 der udskilles når køer prutter og bøvser.  Metan udledes også fra arealer med ris og andre sumpede områder.

Forskel på fødevarer

Fødevarer belaster klimaet i forskellig grad, et par illustrative eksempler:
Oksekød belaster klimaet 94 gange mere end en tilsvarende mængde af sæsonens lokale grøntsager.  (500 g af lokalt dyrkede grøntsager i sæson giver 80 g CO2 mens 500 g oksekød belaster med 7,5 kg CO2).  Rådet er derfor at spise flere lokalt dyrkede grønsager i sæson og mindre kød.

Oksekød belaster klimaet med op til 4 gange så meget som kyllingekød. (500 g kyllingekød belaster med 1,8 kg CO2 mens 500 g oksekød belaster med 7,5 kg CO2) Rådet er at skifte oksekød ud med kylling eller svinekød.

En dansk tomat fra et opvarmet drivhus uden for sæsonen giver en CO2 udledning der er 53 gange større end en sydeuropæisk frilandstomat, på trods af at tomaten fra Sydeuropa har en lang transportvej til det danske marked. 500 g importerede tomater der er dyrket på friland i Sydeuropa udleder 0,32 g CO2 mens 500 g tomater dyrket i opvarmede drivhuse i Danmark udleder 1,7 g CO2.

Rådet er at spise lokale grønsager dyrket på friland i vækstsæsonen. Uden for vækstsæsonen er det bedre at vælge sydeuropæiske grønsager dyrket på friland end grønsager dyrket i opvarmede væksthuse i Nordeuropa.  Se vedlagte planche om hvilke grøntsager og frugter der er i sæson hen over året (http://okologi.dk/media/635332/plakat-med-a-rstidens-groent-efter-saeson.pdf).

For at spise klimavenligt er rådene derfor:

  • Spis lokalt producerede fødevarer
  • Spis grøntsager i sæson, der er dyrket på friland
  • Spis mindre kød
  • Spis mere fisk og kylling end okse og lam, når du vælger kød

Madspild

At producere, transportere, opbevare og tilberede madvarer påvirker klimaet. Udover at vælge økologiske, lokalproducerede råvarer i sæson og skære ned på kødet, er det derfor også vigtigt at minimere sit madspild.
I Danmark smider vi samlet set 540.000 tons mad ud årligt, hvilket svarer til en samlet udgift på 16-17 milliarder kroner! Størstedelen af madspildet foregår hjemme hos forbrugerne, så det er os selv der kan gøre den store forskel.
Gode råd til at minimere madspild:

  • Tjek dit køleskab og køkkenskab inden du køber ind, så du kun køber det du mangler
  • Lav en madplan og en indkøbsliste, så du ved hvad du skal bruge og har en plan over at bruge råvarerne op
  • Lad dig ikke friste af supermarkedernes ”køb mere og spar”. Får du spist alle 10 bananer eller den store pakke med pålæg inden de bliver dårlige?
  • Køb gerne varer der er ved at ”gå på dato”, hvis du alligevel skal bruge dem inden for 1-2 dage.
  • Opbevar madvarerne rigtigt, så de holder længere
  • Gem dine rester. Køl dem hurtigt ned og brug dem til frokost eller forret dagen efter
  • Vær kreativ med dine rester: Brug rester af gryn, ost og grøntsager til at drøje farsretter, brug grøntsager til supper, brug brød til croutoner eller blødt op i nyt brød.
  • Lav en ugentlig ”restedag” hvor I spiser buffet af ugens rester
  • Undgå at dine fødevarer ender i ”køleskabs-hospice”: Sørg for at stille de ældste madvarer forrest, så du får dem brugt.
  • Spis hele råvaren: Stokken på broccolien, bladene på blomkålen, det grønne på porren osv. er lige så sund og velsmagende som resten af grøntsagen.

Der er forskel på madspild og madaffald: Du skal selvfølgelig ikke spise mad, der er råddent eller på anden måde dårligt – det er affald.

Gode elvaner i køkkenet

Der er mange muligheder for at spare på strømmen under madlavningen. Her er eksempler på gode råd fra bl.a. NESA.

El-kogeplader

  • På el-kogepladen er man nødt til at bruge den højeste indstilling i starten for at få maden til at koge eller stege. Derefter bør man skrue ned for at spare på strømmen, og for at maden ikke skal brænde på.
  • Når man koger, er det en god ide at spærre varmen inde ved at lægge låg på gryder, at koge/dampe med ganske lidt vand og at udnytte eftervarmen i el-kogepladen og gryden ved at slukke mindst 2-5 minutter før maden er færdig.
  • Man kan koge æg med kun 4 spsk. vand, for når der er låg på gryden, bliver vandet til damp, og damp koger ligeså godt som vand.
  • Sørg for at grydens bund er helt plan, og at gryden dækker hele pladen.

El-ovn

  • Man kan godt udnytte ovnen til f.eks. hovedret og dessert samtidigt (hvis de skal have samme temperatur), uden at de kommer til at smage eller lugte af hinanden. Derved kan man spare på den tid, ovnen er tændt, hvorved der bruges mindre strøm.
  • Når man bruger ovnen, er det en god ide at bruge forvarmen, dvs. at sætte maden ind i ovnen når man tænder for den, i stedet for at vente, til den ønskede temperatur er opnået.
  • Brug også eftervarmen – sluk 5-10 minutter, før maden er færdig. Iflg. NESA skal tiden ikke ændres, hvis der bages eller steges i mere end 30 minutter. Hvis man bager eller steger i mindre end 30 minutter, skal man lægge 5-10 minutter til.

Køleskab

En anden måde at spare på strømmen er at tø frostvarer op i køleskabet. Derved afgiver frostvarerne kulde til kølerummet, så køleskabets maskine skal køle mindre og derved spares strøm.

 

 

 

 


Opskrifter

I hvert værksted skal eleverne tilsammen lave en hel lille menu af økologiske råvarer, som er i sæson om efteråret. Ved at vælge økologiske råvarer i sæson og minimere sit kødforbrug belastes klimaet mindst muligt.

Menuen er:

  • Urtepandekager med hytteost og grøntsags fyld
  • Rodfritter med timian
  • Æblekage med smulredej

Herunder ses både opskrifter og en indkøbsliste:

Ved få elever/små hold (< ca. 15-16 elever) kan der med fordel købes ind til og laves halve opskrifter, for at undgå madspild.

Tips

Kopier alle opskrifterne og hæft dem sammen til alle eleverne, så de kan få et eksemplar med hjem.

Den grønne karavane kommer med

  • alle fødevarer til de beskrevne opskrifter på nær salt og peber.
  • A-skilt med planche af CO2-madpyramiden.
  • 14 plancher om madens klimapåvirkning.
  • Et stort Rødt Ø og et stort EU øko skilt.