Den Grønne Karavane

Lav klimavenlig økomad

Hvorfor økologisk?

Der er flere gode grunde til at vælge de økologiske varer frem for de konventionelle. F.eks. må de økologiske landmænd ikke bruge pesticider på deres marker og der er mange krav til dyrevelfærd i økologien.

Økologi handler om helheden – at alle organismer påvirker hinanden og er afhængige af hinanden. Ordet økologi er sammensat af de græske ord “oikos”, som betyder husholdning og “logos”, som betyder lære. Økologi kan derved frit oversat siges at betyde “læren om naturens husholdning” eller “at holde hus”. “At holde hus” med f.eks. næringsstofferne på marken er netop aktuelt for den økologiske landmand.

Krav til økologien

Økologisk produktion stiller store krav til landmanden, fordi planterne (korn, grønsager, frugt, træer) dyrkes uden, at der bruges sprøjtegifte og kunstgødning. Hvis en landmand vil være økologisk, skal han søge om økologisk autorisation hos Plantedirektoratet, og landmandens gård skal gennemgå en såkaldt omlægningsperiode, som normalt varer 2 år. I denne omlægningsperiode skal landmanden følge de økologiske regler og kontrolleres på lige fod med andre økologiske landbrug. Når landmanden efter de 2 år kan begynde at sælge sine produkter som økologiske, vil myndighederne fortsat kontrollere, at han lever op til kravene til økologisk produktion. Kontrollen består i mindst ét årligt besøg, samt at landmanden skriftligt skal dokumentere en række forhold.

I stedet for sprøjtemidler benyttes en række teknikker til at holde skadedyr, svamp, ukrudt og lign. væk fra planterne. Hvis man dyrker den samme afgrøde på det samme sted år efter år, kan mange skadedyr f.eks. insekter gemme sig i jorden, så de bliver et problem for dyrkningen. Derfor dyrkes den samme slags planter sjældent på det samme sted flere år i træk, men i stedet byttes der rundt på planternes voksested. På den måde er der ikke noget at spise for de skadedyr, der har gemt sig i jorden. Det, at bytte rundt på planternes voksested år efter år, kaldes sædskifte. Ved sædskifte går der oftest 4-6 år før samme slags planter dyrkes på den samme mark igen.

Ukrudt fjerner den økologiske landmand ved lugning evt. med maskine eller ved afbrænding /afsvedning af ukrudtsplanter.

Planter skal naturligvis også have næringsstoffer. Hvis ikke jorden får næring, vil den blive udpint, når der fjernes planter, korn, frugt eller grøntsager fra den år efter år. For at gro behøver planterne bl.a. kvælstof, som er et af de vigtigste næringsstoffer.

I økologisk jordbrug bruger man naturlig gødning. Det kan man gøre på flere måder. Man kan f.eks. dyrke planter, der er i stand til at optage kvælstof fra luften og bygge det ind i sig selv. Planterne kan bruges som foder, men de kan også blive og visne på marken, hvorved kvælstoffet kommer ud i jorden til gavn for andre planter. Husdyrgødning er en anden mulighed for at gøde markerne med naturlig gødning, og i f.eks. en økologisk dyrket have kan man bruge kompost.

Den økologiske produktion er bedre for det vilde dyre- og planteliv. Når der ikke bruges kemiske sprøjtemidler, kommer der flere forskellige planter på markerne, hvilket betyder, at der er mad til flere forskellige dyrearter. Der er flere plantearter, insekter, fugle og vildt på de økologiske gårde.

Økologiske varer bliver mærket med statskontrollerede mærker, så vi som forbrugere er sikret at producenten overholder de regler der er for økologiske varer. I Danmark ser vi især Det Røde Ø, som er det danske økologimærke og EU’s økologimærke, som er et fælles økologimærke i hele EU. Mærkerne er ”lige gode” forstået på den måde, at kravene til dem stort set er ens.

Det konventionelle “almindelige” landbrug

Det konventionelle landbrug er det landbrug, hvor man bruger sprøjtegifte og kunstgødning og er stadig det mest almindelige. Sprøjtegifte bruges til at bekæmpe ukrudt, skadedyr, svampeangreb m.m., så de ikke ødelægger det, der dyrkes. Flere undersøgelser viser, at disse sprøjtemidler risikerer at sive ned gennem jorden til vores drikkevand, som hentes op fra undergrunden.

I dag bruges der også meget kunstgødning, som nemt optages af planterne. Problemet er, at kunstgødning forurener naturen og når det regner skylles det let ud af jorden, for så at løbe i søer, åer og vandløb, som da bliver forurenet. Desuden er der også risiko for nedsivning til grundvandet.

Trods myndighedernes krav til brug af sprøjtemidler, er der alligevel mange af dem, der finder vej ned til grundvandet bl.a. ved at skyde “genvej” gennem sprækker i jorden.

Grundvandet er vores drikkevand

Danmarks grundvand bliver løbende overvåget. Nitrat, der især kommer fra overgødning, findes i 1/3 af de undersøgte drikkevandsboringer. Hver 10. boring indeholder nitrat over den vejledende grænseværdi for drikkevand (25 mg/liter) og enkelte boringer indeholder mere end det tilladte (50 mg/liter). Det er uønsket, da nitrat kan være giftigt for mennesker og er mistænkt for at være kræftfremkaldende (kilde: www.GEUS.dk).
Grundvandsovervågningen fortsættes, selv om der konstateres nitrat, pesticider etc., hvorimod drikkevandsboringer skal lukkes, hvis der skønnes at være sundhedsrisiko.

I år 2000 er der analyseret for 45 pesticider/nedbrydningsprodukter. Heraf er der i alt fundet 32, plus 18 andre stoffer, der ikke indgår i overvågningen. Inden for de sidste 7 år er der fundet pesticider/nedbrydningsprodukter i 24 % af boringerne. Der har de sidste par år været et beskedent fald at spore, men alligevel er det stadig ca. hver 8. boring, der har et indhold af pesticider og deres nedbrydningsprodukter over det højest tilladte i drikkevand (0,1mikrogram/liter).

Husdyr og dyrevelfærd

For husdyrene er der også en række krav, der skal overholdes f.eks. med hensyn til den plads dyrene har, deres adgang til at komme ud i fri luft, det foder de får at spise osv.

For økologiske dyr (både malke- og slagtedyr) er reglerne, at de skal på græs hver dag om sommeren og have adgang til motion og dagslys i vinterhalvåret.

Det foder, som dyrene fodres med, skal også være økologisk (mindst 85% for drøvtyggere og 75% for fjerkræ). Der arbejdes på at kunne fodre 100% med økologisk foder. Når det endnu ikke er 100 %, skyldes det, at det har været vanskeligt at få nok økologisk foder. Dyrene må i øvrigt ikke få vækstfremmere (en slags medicin, som får dyrene til at vokse hurtigere). Hvis dyrene bliver syge og skal have medicin, skal der gå lang tid, inden de må slagtes. Derved sikres vi bedst mod at få rester af medicin i vores mad.

De mange skrappe krav betyder ofte større arbejde og derved større udgifter. Desuden er udbyttet fra økologisk jordbrug ofte lavere end fra det konventionelle. Derfor er produkter fra økologiske jordbrug ofte dyrere end produkter fra almindelige jordbrug.

Sundhed

Mange folk vælger økologiske fødevarer for at undgå at spise pesticidrester og fordi de ønsker sundere fødevarer. Det er endnu ikke entydigt bevist, at økologiske fødevarer er sundere end konventionelle, selvom nogle studier tyder på at økologiske fødevarer indeholder flere antioxidanter. De pesticidrester der findes i konventionelle varer er alle under grænseværdierne.
Men man kender i dag ikke til cocktaileffekten for pesticiderne (måden hvorpå de indvirker på hinanden) og til hvad akkumulationen af nogle stoffer (fx cadmium) over tid betyder for sundheden. Sundhedsfordelene på sigt ved at spise økologisk er derfor endnu ikke endeligt bevist.