Den Grønne Karavane

Miljødetektiven

Så går miljødetektiverne i gang! I dette værksted skal eleverne undersøge skolens miljø og finde ud af om skolen er en rigtig miljøgris, eller om den passer godt på miljøet. I løbet af dette værksted skal eleverne besøge 5 poster forskellige steder på skolen. De skal løse forskellige opgaver og udfordringer med natur, økologi, vand og el. Kan eleverne mon smage forskel på den økologiske og ikke-økologiske chokolade? Og kender eleverne deres egne el-vaner? Glæd dig til Miljødetektiven – det bliver sjovt.

Rigtig god fornøjelse ved posterne!

 

Værkstedet understøtter følgende Verdensmål: Se mere om Verdensmålene.

3. Sundhed og trivsel6. Rent vand og sanitet7. Bæredygtig energi12. Ansvarligt forbrug og produktion13. Klimaindsats15. Livet på land


Alt det praktiske

Dette korte værksted hænger tæt sammen med værkstedet “Miljøjagten”. Du skal koordinere de to værksteder med din kollega på denne måde:

De to værksteder afholdes hver især i alt 10 gange i løbet af Karavanens besøg. Eleverne gennemfører altid begge værksteder lige efter hinanden.

– På forhånd opsætter I posterne og fordeler eleverne på Miljødetektiven på 4 hold (og det samme for Miljøjagten) hver gang værkstederne gennemføres.

– Når eleverne kommer, samler I dem ved START/SLUT til en fælles introduktion – ca. 15 min.

– Eleverne gennemfører “Miljødetektiven” og “Miljøjagten” – ca. 1 time.

– Eleverne vender tilbage til START/SLUT og afleverer poser og skemaer.

I holder en pause jf. det fælles skema

– Eleverne samles ved START/SLUT og får de andre poser: De elever der netop har gennemført “Miljødetektiven” skal nu arbejde med “Miljøjagten” – og omvendt.

Eleverne gennemfører “Miljødetektiven” og “Miljøjagten” – ca. 1 time.

– Til slut samler eleverne til en fælles afslutning ved START/SLUT – ca. 25 min.

Læreren bemander selv DETEKTIV 3. Resten af posterne i Miljødetektiven er ubemandede. Hvis der er forældre, bedsteforældre eller miljøfrivillige, som har lyst til at deltage – så er dette et godt værksted hvor ekstra voksne kan hjælpe eleverne ude på posterne.

Læreren bør i god tid indhente en række oplysninger, som skal bruges på posterne – hent tjeklisten her.

 


Lærervejledning

I Miljødetektiven gælder det IKKE om at komme først, men om at finde de rigtige svar. Eleverne løser opgaverne ved de enkelte poster og udfylder holdets medbragte svarskema undervejs.

Resultatet af Miljødetektiven siger altså ikke noget om hvor godt eleverne har klaret opgaverne, men viser udelukkende i hvilken miljøstand skolen er! Dette er vigtigt at du formidler videre til eleverne.

I skemaet er der svarmulighederne: “OK”, eller point, fx “+1/-1” eller “antal”. Eleverne sætter selv en bolle rundt om eller skriver det rigtige svar. Der er en udførlig beskrivelse af posterne i vejledningerne til de forskellige poster. Ret posternes placering i de røde felter på Miljødetektivskemaet og print et ud til hvert hold, i alt ca. 50 stk.


Posterne

Detektiv 1: Skolens naturværdi

På denne post skal eleverne undersøge, hvor meget og hvilke typer natur, der er på skolens udearealer ved at svare på nogle enkle spørgsmål. På den måde finder eleverne skolens naturværdi og får samtidig et indblik i, at skolens udearealer ikke blot er et sted at holde frikvarterer men også et levested for planter og dyr.

Detektiv 2 og 3: Økologi, smag og sans

På disse to poster får eleverne viden om økologisk produktion og hvilke overordnede miljøhensyn, der tages i økologisk produktion af fødevarer. Desuden er der forskellige madvarer, som skal identificeres på det røde Ø-mærke eller det europæiske økologimærke EU-bladet. Eleverne tjekker hvor stor andelen af økologiske varer er på skolen. Eleverne smager i testen på økologiske og konventionelle produkter og får mulighed for at konstatere, om der er forskel på smagen.

Detektiv 4: Vand og regnvand

På denne post undersøger eleverne forhold, der har betydning for skolens vandforbrug. Eleverne skal undersøge om skolen har vandbesparende foranstaltninger på vandhanerne og om toiletterne løber. Derudover sættes der fokus på elevernes egen adfærd og elevernes opmærksomhed på evt. vandspild skærpes. Endelig skal eleverne finde ud af, om skolen har løsninger til at opsamle og nedsive regnvand.

Detektiv 5: Skolens og dit eget el-forbrug

Posten sætter fokus på brug af el og på muligheder for at spare på elforbruget gennem tekniske tiltag, ved valg af apparater og gennem hensigtsmæssig adfærd. Der er både fokus på det elforbrug, som eleverne har derhjemme, på forbrug af el på skolen samt elevernes og skolens mulighed for at begrænse dette. Eleverne lærer undervejs om energimærkerne (A – G) samt om elsparemærket.


Start/slut – vejledning

Placering:

Der vælges et hensigtsmæssigt sted, hvor Miljødetektiven og Miljøjagten kan starte og slutte fælles – gerne et stort klasselokale.

Aktivitet:

Miljødetektiven og Miljøjagten startes med en kort introduktion til eleverne om at:
Det vigtige er at lære! – ikke at komme hurtigt igennem! Det er bedre at gennemføre alle poster og svare så omhyggeligt som muligt frem for at komme først.
I har på forhånd inddelt eleverne i 4 hold på henholdsvis Miljøjagten og Miljødetektiven – og med 3-6 elever pr. hold.
To poster skal besøges i en bestemt rækkefølge. Det gælder Detektiv 2 og 3.Ellers er der ikke sammenhæng mellem posterne, og grupperne kan derfor starte på forskellige poster.

De poster holdene kan starte på er følgende:
Post 1 herefter 2, 3, 4, 5
Post 2 herefter 3, 4, 5, 1
Post 4 herefter 5,1, 2, 3
Post 5 herefter 1, 2, 3, 4

 

Hvert hold får udleveret en pose, som indeholder:

  • Ét fælles svarskema
  • Skriveunderlag
  • 1 kuglepen/blyant

Holdene instrueres om følgende:

  • Eleverne skal først gennemføre Miljødetektiven eller Miljøjagten.
  • Hvis eleverne undervejs bliver i tvivl om noget fx hvordan svarskemaet skal udfyldes eller de ikke kan finde en post, skal de komme tilbage til Start/Slut og få hjælp.
  • Holdet skal hele tiden følges ad.
  • Det gælder for hvert hold om at besøge alle 6 poster i den rækkefølge, som de får angivet.
  • Hver post tager ca. 8 minutter. Dertil kommer lidt tid til at gå fra den ene post til den anden.
  • Eleverne skal gennemføre posten, når denne er ledig efter foregående hold og de skal selv udfylde svarskemaet.
  • Hvis holdet kommer til en post, som er optaget af et andet hold, venter man i god afstand til posten.
  • Når holdet har gennemført alle 5 poster, skal de gå tilbage til START/SLUT med deres svarskema og stofposen.
  • Eleverne får at vide, hvornår de senest skal være tilbage til START/SLUT  – uanset om de har nået alle poster eller ej!
  • Så er der pause.
  • Efter pausen skal de gennemføre det andet værksted, og eleverne vender tilbage til START/SLUT.
  • Her gennemgår I svarene i plenum og finder ud af, om skolen er ”grøn eller gris”.
  • Resultatet af Miljødetektiven (pointantallet) siger intet om, hvor godt holdene klarer sig – det er udelukkende skolens miljø, der undersøges og altså skolen, som får point.

 

Vejledning til at slutte Miljødetektiven af:

Når eleverne har gennemført begge værksteder, kommer de tilbage til START/SLUT. Sammen med lærerne gennemgår eleverne deres besvarelser på de forskellige spørgsmål i plenum. Pointene tælles sammen for alle hold og eleverne tjekker med det aktuelle pointtal på bagsiden af skemaet, hvorvidt de har bedømt deres skole til at være grøn eller gris.

BEMÆRK:

Læreren skal gemme resultaterne fra alle holdene. De skal bruges til at bedømme hvorvidt skolen er grøn eller gris – og hvor der kan ske forbedringer. Dette skal bruges til miljødebatten på tredjedagen. Resultatet kan eventuelt også formidles til Foto-værkstedet og Avis-værkstedet undervejs i forløbet med Den Grønne Karavane.


Detektiv 1 – Skolens naturværdi

Placering:

Posten kan med fordel placeres udenfor, så eleverne nemmere kan se skolens grønne områder. Ved denne post er der to skilte: Et med postens nummer og et med beskrivelse til eleverne, om hvad de skal gøre.

Indhold:

Eleverne skal undersøge, hvor meget natur der er på skolens udearealer ved at svare på nogle enkle spørgsmål. Svarene forventes ikke at være eksakte men baseret på et skøn fra eleverne selv.

Formål:

Formålet er, at få eleverne til at se skolens uderum som andet end et sted, hvor de holder frikvarter: Det er også et sted hvor mange dyr og planter kan trives, alt efter hvilken type natur der er. Ved at give et skøn over hvor store arealer, der findes af de forskellige typer natur, giver eleverne et bud på, hvor gavnlig skolens udearealer er for dyr og planter = skolens naturværdi.

Spørgsmål 1: Hvor store områder er der på jeres skole, der har kort græs (som på en fodboldbane eller græsplæne) når I regner det hele sammen (gerne flere mindre områder)?

Mindre end en fodboldbane: -1
Som en fodboldbane: 0
Større end en fodboldbane: +1

Spørgsmål 2: Hvor store områder er der på jeres skole, som har langt græs (naturgræs), hvor der kan bo dyr?

Mindre end en fodboldbane: -1
Som en fodboldbane: 0
Større end en fodboldbane: +1

Spørgsmål 3: Hvor meget krat og buske har I på skolen?

Mindre end som rundt om en almindelig have: -1
Som rundt om en stor have: 0
Mere end som rundt om en stor have: +1

Spørgsmål 4: Hvor mange store træer har I på skolen (over ca. 5m)

Under 20: -2
Mellem 20 og 50: +1
Over 50: +2

Spørgsmål 5: Har I nogle vandhuller på skolens område (sø, dam eller mose)

Nej: -2
Ja, tilsammen er de på størrelse med et klasselokale: 0
Ja, tilsammen er de større end et klasselokale: +2

Spørgsmål 6: Har I nogle gamle hule træer eller fuglekasser, som fugle, flagermus mv. kan bo i?

Nej: -1
Ja, mindre end 10 fuglekasser og hule træer tilsammen: 0
Ja, mere end 10 fuglekasser og hule træer tilsammen: +1

Spørgsmål 7: Andre ting gavner også naturen. Har I nogle af følgende ting på jeres skole:

Planter på taget af en eller flere bygninger: +1
Et sted hvor regnvand langsomt siver ned i jorden (langsommere end på 2 dage): +1
En kompostbunke eller bunke af grene og træstammer, der for lov at ligge og nedbrydes: +1
Et sted med brændenælder eller andre vilde planter: +1

Spørgsmål 8: Nogle dyr er tegn på, at der er god natur i området. Har I set disse dyr på jeres skoles område?

Pindsvin: +1
Flagermus: +1
Frøer: +1
Mindst 3 forskellige slags biller: +1
Mindst 3 forskellige slags sommerfugle: +1
Mindst 3 forskellige slags fugle har reder på skolens område: +1

Materialer:

Planche med postens nummer
Planche med beskrivelse til eleverne om hvad de skal på posten


Detektiv 2 – økologi, del 1

Placering:

Posten placeres i umiddelbar nærhed af post 3 (økologi del 2)

Indhold:

På denne post skal eleverne svare på en quiz om økologi. De skal udpege de ”ægte” økologimærker samt sortere forskellige mad-emballager i ”økologiske” og ”ikke-økologiske” (konventionelle).

Formål:

Formålet med denne post er at give eleverne en indsigt i, hvad økologi er og hvad det betyder for miljø, dyrevelfærd og sundhed. Endvidere lærer eleverne at genkende både det danske og det europæiske økologimærke.

Spørgsmål:

1: Hvad er økologi?

1) Hvad er økologi?- sæt kryds ved de rigtige:
___at planterne på marken bliver dyrket uden kunstgødning og gift
___at landmandens dyr har bedre plads og kan gå ud af stalden
___at øko-mad er sundere, for det er uden gift og kunstig farve

Alle svar er rigtige.

Tip til læreren:

Miljø/natur:

Jorden og afgrøderne er dyrket uden at bruge kunstgødning og pesticider (kunstige sprøjtemidler mod ukrudt, svampe og skadedyr), som ellers bruges i konventionelt (ikke-økologisk) landbrug.
Det er godt for miljøet, da sprøjtemidlerne og kunstgødningen så ikke kan vaskes ned i grundvandet (drikkevandet) og ud i søer og vandløb. Desuden vil der på en økologisk mark også være flere insekter og blomster, da der ikke sprøjtes mod dem. Det betyder, at der generelt er et større dyreliv på økologiske marker.

Dyrevelfærd:

Økologiske dyr har bedre forhold end konventionelle landbrugsdyr. De har mere plads indenfor og køer er ikke bundet. Alle økologiske dyr har også – i modsætning til konventionelle – krav på at kunne komme ud en stor del af året. Økologiske dyr fodres også hovedsageligt med økologisk foder. Hvis et økologisk dyr bliver sygt, må det gerne behandles med medicin, men til forskel for ikke-økologiske dyr, må de ikke behandles ”på forhånd” – altså før de bliver syge. Desuden skal der også gå længere tid, før man må bruge mælken eller slagte dyret og spise det, når der er tale om et økologisk dyr, end hvis det er et ikke-økologisk dyr.

Sundhed:

Der er ingen rester af sprøjtegifte i økologisk mad (det er der i op til 65 % af konventionelt frugt og grønt. Kilde: Fødevarestyrelsen (2007): Pesticider i fødevarer 2007). Der må ikke tilsættes kunstige farvestoffer eller sødemidler til økologiske fødevarer og derfor menes det, at der er flere sunde stoffer i økologiske madvarer end i konventionelle.

Læs evt. mere i folderen ”10 gode grunde til at vælge Ø”

2) Hvordan kan man se, at en vare er økologisk? Skriv navnene på de to økologimærker her:

Det røde Ø og EU-bladet

Tip til læreren

Alle statskontrollerede økologiske varer har enten det danske eller det europæiske økologimærke på emballagen: Det røde Ø eller EU-bladet. Disse mærker er kontrolleret af den danske stat /eller af EU og er forbrugernes garanti for, at varen lever op til kravene om økologi. De to mærker ”er lige gode”. Det europæiske bruges på varer som ikke er pakket i Danmark.
På nogle varer står der måske, at de er økologiske eller indeholder økologiske ingredienser. Men hvis de ikke er mærket med enten det danske eller det europæiske økologi-mærke, kan vi ikke være sikre på, at det er sandt.

3) Spiser I dagligt økologisk derhjemme?

JA/NEJ

4) Kan I finde de økologiske varer? Skriv løsningen her:

Praktisk:

Læreren forbereder posten ved at lave en udstilling med de varer (økologiske og ikke økologiske) der hører til posten. Varerne “blandes” og lægges frem på et bord. Et skilt om økologi stilles ved siden af.
Holdene skal besvare de nedenstående spørgsmål. Planchen med de forskellige mærker inddrages som hjælpemiddel.

Spørgsmål:

1. Her er forskellige fødevarer. Hvis I skal finde de økologiske varer, så skal I se efter to økologimærker som man kan stole på – kender I dem? Skriv navnene på de to økologimærker her: (tip: I kan se det rigtige svar under klappen på skiltet): Det røde Ø og EU-bladet.
2. Nu skal I finde de varer, som er økologiske. Hvis I lægger dem i den rigtige rækkefølge, så danner bogstaverne et ord – skriv ordet her:
S O L C E L L E
(Husk at lægge varerne tilbage, så det næste hold ikke kan læse jeres svar)

Materialer:

  • Planche med postens nummer
  • Laminerede A4 ark med det danske og det europæiske økologimærke
  • Diverse emballager fra økologiske og ikke økologiske madvarer (mælk, havregryn, pasta mm.) mærket med bogstaver til at finde kodeordet

Desuden kan følgende bruges ved behov:

  • Lamineret opslag om forskel mellem økologisk-, frilands- og almindeligt opdræt af dyr.
  • Folder: 10 gode grunde til at vælge økologi
  • Folder: Kend dit mærke

Detektiv 3 – økologi del 2

Placering:

Denne post kan være i det klasselokale, hvor Miljødetektiven starter og slutter. Det er en fordel at der er vand i nærheden, så der er mulighed for at forberede smagsprøverne. På denne post skal læreren bemande posten og til at sørge for, at der er smagsprøver parat til eleverne.

Indhold:

Eleverne skal svare på skolens brug af økologiske varer både i skolekøkkenet og i skolens kantine/skolebod.
Dernæst skal de smage på forskellige økologiske og ikke-økologiske madvarer. Der er smagsprøver på chokolade, gulerødder og saftevand. Læreren skal sørge for, at der er blandet saft og skrællet/skåret gulerødder og desuden vide hvilke der er økologiske (mærket 1), og hvilke der ikke er (mærket 2) – det er vigtigt, at eleverne ikke kan se det!

Formål:

Formålet med denne post er, at eleverne får undersøgt hvorvidt skolen bruger økologiske varer i henholdsvis kantinen/skoleboden og i skolekøkkenet.
Formålet med smagstesten er, at eleverne selv erfarer, at der er forskel på smag og behag – blot fordi mad er økologisk, er det ikke sikkert, at det smager bedre eller værre end ikke-økologisk mad. Det er individuelt, hvilken smag man hver især bedst kan lide, men økologisk behøver bestemt ikke at smage ringere end andet!

 

Spørgsmål 1: Hvor meget af udvalget i jeres kantine/skolebod er økologisk?

– Stort set alt (4 point)
– Ca. halvdelen (2 point)
– Under halvdelen (0 point)
– Stort set intet eller ingenting (-2 point)

Svar 1:

Lad gerne eleverne diskutere omfanget af økologi på skolen med hinanden og snak evt. med dem om hvorfor det er sådan. Det endelige svar kan de finde i Infoboden
Point (-2 til 4) anføres i elevernes skema ud for postens spørgsmål 1

Spørgsmål 2: Hvor mange økologiske varer bruger I i hjemkundskab?

– Stort set alt (4 point)
– Ca. halvdelen (2 point)
– Under halvdelen (0 point)
– Stort set ingen eller slet ingen (-2 point)

Svar 2:

Lad igen eleverne diskutere omfanget af økologi med hinanden og snak igen med dem om hvad det kan skyldes. Bemærk, at der kan være forskel på, hvor stor andel af økologiske varer de forskellige lærere køber.
Pointet (-2 til 4) anføres i elevernes skema ud fra postens spørgsmål 2

Spørgsmål 3: Kan I smage forskel på økologisk og ikke-økologisk mad? Og hvad synes I smager bedst?

Svar 3:

Der serveres små stykker chokolade (1 stk. øko og 1 stk. ikke-øko til hver elev), uden at de ved, hvilket der er økologisk og hvilket der ikke er.

Herefter serveres små gulerodsstænger – igen 1 stk. øko og 1 stk. ikke-øko til hver.

Til sidst får hver elev 1 papbæger og smager først lidt øko saft og derefter lidt ikke-øko saft.

Snak med eleverne om hvad de synes og gør det klart, at der ikke er noget ”rigtigt svar” her – det er smag og behag, hvad man bedst kan lide!

Når alle har smagt og I har snakket om forskel på smag og behag, sættes en ring omkring ”OK” på elevernes skema.

Materialer:

Planche med postens nummer (opsættes så eleverne nemt kan finde den)
2 kander til saft
Papbægre
Økosaft
Ikke-økosaft
Skærebræt
Urtekniv
Kartoffelskræller
Øko gulerødder
Ikke-øko gulerødder
2 bøtter til gulerodsstave
Øko chokolade
Ikke-øko chokolade


Detektiv 4 – Vand og vandforbrug

Placering:

Denne post placeres på et elevtoilet.

Indhold:

På denne post undersøger eleverne forhold, der har betydning for skolens vandforbrug. Eleverne skal beskrive vandets kredsløb. Eleverne skal undersøge, om skolen har vandbesparende vandhaner og om toiletterne løber. Derudover sættes der fokus på elevernes egen adfærd og elevernes opmærksomhed på evt. vandspild skærpes. Endelig skal eleverne finde ud af, om skolen har løsninger til at opsamle og nedsive regnvand.

Formål:

Formålet er at gøre eleverne bevidste om at tekniske løsninger og rigtig adfærd kan reducere vandforbruget på skolen. Eleverne bliver bevidste om, at det at spare på vandet, er et vigtigt led i at bevare grundvandet og beskytte naturen. Endelig bliver eleverne bevidste om at regnvand er en værdifuld ressource samt om, hvorvidt der findes løsninger til lokal brug af regnvand på skolens grund.

Aktivitet:

Posten er ved et elevtoilet. Her skal eleverne undersøge:

  • Hvor kommer vandet fra? Hvor meget vand der løber ud af hanen ved håndvask
  • Svare på spørgsmål om adfærd i forhold til vandforbrug
  • Om der opsamles regnvand på skolen

Spørgsmål 1: Hvor kommer vandet i hanen fra?

Svar 1: Grundvandet
På den opsatte planche om vandets kredsløb kan eleverne se, at der er vand i undergrunden, vandløb, søer, havet og regnvand.
Det rigtige svar er undergrunden (grundvand). Når eleverne sammen har fundet ud af svaret, skriver de det i deres svarskema.

Spørgsmål 2: Er vandhanerne på skolen altid helt lukkede (uden at dryppe)?

Svar 2:
Ja: +1 point
Nej -1 point

Spørgsmål 3: Husker du at lukke vandhanen helt, når du har vasket hænder eller er den automatisk?

Svar 3:
Ja: +1 point
Nej -1 point

Spørgsmål 4: Kontakter du en lærer eller pedel, hvis vandhanen ikke lukker helt?

Svar 4:
Ja: +1 point
Nej: -1 point
En vandhane, der drypper, betyder at rent grundvand løber ud i spildevandssystemet (kloakken). Det kan blive til rigtig mange liter pr. døgn. Det er pedellen, der kan få stoppet dryppende vandhaner. Jo før du fortæller pedellen (evt. en lærer) om dryppende vandhaner, som ikke kan lukkes, jo før kan han få dem repareret, så vandspildet stoppes.

Aktivitet

Eleverne skal måle hvor meget vand, der strømmer ud af vandhanen pr. minut. Grunden er, at vandhaner kan være forsynet med spareforanstaltninger som luftblandere. Det betyder, at de blander luft i vandet hvilket gør, at der løber mindre vand igennem hanen pr. minut.

Fremgangsmåde:

Eleverne måler vandgennemstrømningen ved hjælp af et målebæger. De åbner helt for vandhanen og bægeret sættes under i 6 sekunder. Vandstanden aflæses og mængden ganges med 10 for at få antal liter pr. minut.

Resultat

Under 4 liter +1 point
mellem 4 og 6 liter 0 point
over 6 liter – 1 point

Spørgsmål 5: Løber toilettet?

Fremgangsmåde:

Træk ikke ud – toilettet skal helst være tørt! Tag et stykke toiletpapir og sæt det på kummens inderside under cisternen. Hvis papiret bliver vådt, så løber toilettet.

Svar 5:
Ja +2 point
nej -2 point

Spørgsmål 6: Kontakter du en lærer eller pedel, hvis du ser et toilet der løber?

Svar 6:
Ja: +2 point
Nej: – 2 point

Svar

Et løbende toilet kan betyde et vandspild på flere hundrede liter pr døgn. Det er derfor vigtigt straks at tage fat i en pedel (eller evt. din lærer), når du opdager et løbende toilet på skolen. Det er pedellen, der kan få stoppet løbende toiletter. Jo før du fortæller en pedel eller evt. en lærer, at et toilet løber (er utæt), jo før kan toilettet blive repareret og vandspildet stoppet.

Spørgsmål 7: Bliver der opsamlet regnvand på skolen til senere nedsivning?

Svar 7:
Ja: +2 point
Nej: -2 point
Når regnvand ledes uden om kloaknettet til nedsivning øges grundvandsdannelsen. I flere kommuner gives vejledning og økonomisk støtte til at ”afkoble regnvand fra kloaknettet”. Regnvand kan anvendes til bilvask, vanding af blomster og tøjvask.

Materialer

Planche med postangivelse
Planche over vandets kredsløb
Målebæger og stopur
Oplysninger om regnvandsopsamling på skolen


Detektiv 5 – Skolens og dit eget elforbrug

Placering:

Posten placeres et uforstyrret sted på skolen. Der skal være en stikkontakt i nærheden – og et bord til de forskellige elapparater. Du skal samle apparaterne til spørgsmål 4, så eleverne kan aflæse forbruget direkte.

Indhold:

Posten sætter fokus på skolens og elevernes eget brug af el og på muligheder for at spare. Eleverne måler elforbruget på apparater i hjemmet og ser på energimærkerne (A – G).

Formål:

Formålet med denne post er, at få eleverne til at tænke over deres elforbrug og få dem til at ændre deres adfærd – både hvad angår at slukke i det daglige og med hensyn til indkøb af energirigtige apparater (her kaldet el-ting, som eleverne bedre forstår).
Grunden er, at det meste af den strøm, vi bruger, stammer fra elværker, der bruger kul eller gas – og dermed udleder CO2 Ved at spare på elforbruget kan vi mindske udledningen af CO2.

Spørgsmål 1: Bliver lyset på skolen automatisk slukket, hvis der ikke er nogen i rummet eller hvis der kommer nok dagslys ind gennem vinduet?

Svar 1:
Ja: +2 point
Nej: -2 point

Spørgsmål 2: Bliver lyset i klasselokalet altid slukket, når I går – enten automatisk eller ved at I selv slukker det?

Svar 2:
Ja: +2 point
Nej: -2 point

Spørgsmål 3: Bliver alle printere og computere på hele skolen slukket, når i går  – enten automatisk eller ved at I selv slukker dem?

Svar 3:
Ja: +2 point
Nej: -2 point

Spørgsmål 4: Ting der bruger el er ofte mærket med A, B osv. til G. Hvilke ting bruger mindst el: En el-ting med A eller G mærke?

Svar 4:
El-tingen med A-mærket bruger mindst strøm og koster dermed mindre i strøm end el-tingen med G-mærke. Energimærkerne kan man finde på mange forskellige apparater: TV, elpærer, køleskabe etc.

Aktivitet – Mål elforbruget:

Med en elmåler kan du se prisen for at have en el-ting kørende i et helt år. Aflæs det lille tal nederst i elmålerens vindue. For eksempel betyder 26 cost/y at det koster 26 kroner om året.

Tænd en el-ting ad gangen og aflæs prisen:

Lys-pæren (A+) koster ____________kr. om året.

iPhone opladeren uden mobil koster ____________kr. om året.

Hårtørreren koster ____________ kr. om året.

Wii-spillekonsollen koster ____________kr. om året.

Den tid, som en el-ting er tændt, er ligeså vigtig for det samlede strømforbrug og den samlede udgift, som selve strømforbruget, når el-tingen kører. Så husk at slukke for det, du ikke bruger derhjemme!

 

Materialer

Planche med postangivelse
Planche med energimærkningen (A-G)
Planche med vejledning til at måle strøm med sparometer (elmåler)
Lys-pære i fatning (pæren beskyttet af gitter), iPhone oplader, hårtørrer og Wii-spillekonsol
En elmåler
Kraftig forlængerledning


Samlet materialeliste

Den Grønne Karavane kommer med:

Start/slut

  • Plancher med ”Miljødetektiven Start/Slut”
  • 6 stofposer, hver med en blyant og et skriveunderlag
  • Spørgeskemaer som du selv skal rette til og printe

Detektiv 1

Detektiv 2

  • Planche ”Miljødetektiven Post 2” med klap – A3 sandwich
  • Laminerede A4 ark med det danske og det europæiske økologimærke
  • Diverse emballager fra økologiske og ikke økologiske madvarer (mælk, havregryn, pasta mm.)
  • Lamineret opslag om forskel mellem økologisk-, frilands- og almindelig opdræt af dyr
  • Folder ”10 gode grunde til at vælge økologi” fra Økologisk Landsforening
  • Folder: ”Kend dit mærke” fra Informationscenter Miljø og Sundhed

Detektiv 3

  • Planche ”Miljødetektiven Post 3”
  • 2 kander til saft
  • 300 drikkebægre (helst pap)
  • Skærebræt
  • Urtekniv
  • Kartoffelskræller
  • 2 bøtter til gulerodsstave
  • 6 pk lys økologisk pålægschokolade
  • 6 pk lys ikke-økologisk pålægschokolade
  • 6 kg økologiske gulerødder
  • 6 kg ikke-økologiske gulerødder
  • 4 liter økologisk saft *
  • 4 liter ikke-økologisk saft *

* Skal være samme type, fx solbær eller ”rød blandet”

Detektiv 4

  • Planche ”Miljødetektiven Post 4”
  • Planche med vandets kredsløb
  • Målebæger og stopur
  • Oplysninger om regnvandsopsamling på skolen

Detektiv 5

  • Planche med postangivelse
  • Planche med energimærkningen (A-G)
  • Planche med vejledning til at måle strøm med sparometer
  • iPhone oplader og spillekonsol
  • En stand med 3 forskellige elpærer med energimærke
  • En elmåler
  • Kraftig forlængerledning