Den Grønne Karavane

Plant et godt miljø

I dette værksted beskæftiger eleverne sig med planteaktiviteter – både indendørs og udendørs. Indendørs eksperimenterer eleverne med at så karse, formere stueplanter ved hjælp af stiklinger samt med at fremstille en kredsløbsmodel.  Udendørs går eleverne i gang med at plante træer og stauder samt med at sætte løg. Værkstedet har fokus på den praktiske læring om, hvordan man får planter til at gro. Derudover sætter værkstedet fokus på hvordan man ved hjælp af planter kan skabe gode rum – ude og inde.

Rigtig god fornøjelse med planterne!

 

Værkstedet understøtter følgende Verdensmål: Se mere om Verdensmålene.

3. Sundhed og trivsel11. Bæredygtige byer og lokalsamfund12. Ansvarligt forbrug og produktion15. Livet på land


Alt det praktiske

De beskrevne udendørsaktiviteter passer til et efterårsforløb. Der kan være 18 elever på værkstedet og der er brug for 1-2 voksne. Værkstedet deles op i 2 blokke á ca. 1 time. I den 1. blok arbejder eleverne med indendørs aktiviteter og i den 2. blok med udendørsaktiviteter.

Praktisk del (indendørsaktiviteter)

Fordel eleverne på de tre indendørsaktiviteter:
– En verden i et glas
– Kernekraft
– Grønne planter i klassen -og- Den kraftfulde karse

“En verden i et glas”

Eleverne fremstiller en lukket biosfære med jord, vand og plante. Biosfæren kan bruges som en demomodel af vandets kredsløb. I den lukkede atmosfære er det nemt at påvise at vandet cirkulerer mellem jord, plante og luft.

Materialer – (se en samlet materialeliste nedenfor)

Sylteglas (3,0 l) med tætsluttende låg, sten, pottemuld, stiklinger, vandforstøver, label til låget.

Fremgangsmåde

Eleverne arbejder flere sammen om at fremstille en biosfære.  I glasset lægges først 3-4 dl sten, derefter 3-4 dl pottemuld. Små stiklinger af f.eks. pilea, pletter i luften, væddeløber og paradistræ plantes i jorden. Der vandes med 1,5-2 dl vand via tragt forsynet med en stump vandslange (så vand og jord ikke sprøjter op ad glassets sider) og glasset lukkes til.  På en label noterer eleverne dato, egne navne og klasse, samt navne på stiklinger i glasset. Den udfyldte label klæbes på låget af glasset, som eleverne derefter flytter til eget klasselokale* (forebygger pladsproblemer i værkstedet). Glasset stilles lyst, dog ikke i direkte sol. I glasset vil eleverne i den følgende tid kunne iagttage vandets kredsløb. Vand i planterne vil fordampe fra blade og sætte sig på glassets inderside som dug. Dugdråberne vil afkøles og fortættes til vanddråber som løber ned i jorden og opsuges af planterne, hvorefter vandet vil fordampe…osv.

* Kommer eleverne fra to forskellige klasser, aftaler de indbyrdes, hvornår glasset skal skifte klasse. Aftalen skrives ind i journalkortet.

Tip: Når planterne er vokset op til låget, kan de plantes over i almindelige urtepotter.

Grønne planter i klasselokalerne

Eleverne formerer grønne planter ved hjælp af stiklinger.

Stiklinger kan være et sideskud, en udløber, et stængelstykke med blade af pletter.

Planterne vil efterfølgende vokse til og pynte op i klasseværelserne.

Materialer – (se en samlet materialeliste nedenfor)

Planter: Stiklinger af f.eks. væddeløber, paradistræ, pilea og pletter i luften.
Øvrige materialer: Potmakers og avispapir på hvide bakker, pottemuld og  vandforstøvere.

Fremgangsmåde

Eleverne arbejder med at fylde jord i urtepotter, vande jorden, tage stiklinger fra moderplanten og plante dem i potter – og evt. forsyne dem med ”drivhus”. Stiklingerne skæres, klippes eller knækkes af moderplanten (forsigtigt) og anbringes i urtepotte med pottemuld og vandes (holdes fugtig men ikke drivvåd). Det er især vigtigt at holde jorden fugtig indtil rodnettet er udviklet. Kan overdækkes med et ”drivhus” i form af plastpose eller en overklippet plastflaske. Eleverne skriver på en plantepind oplysninger om deres navn og klasse, dato samt navn på plante. Der skal minimum bruges 1 stikling pr elev. Umiddelbart efter aktiviteten tager eleverne planterne med til eget klasseværelse.

Tip: Giv eleverne en plante med hjem i ferien, så er der større chance for at den overlever.

Kernekraft…

Kerner fra importerede frugter som avocado, citron, appelsin, chili med videre kan sås og vil i mange tilfælde kunne spire og udvikle sig til flotte grønne planter. De vil dog sjældent bære frugter.  Eleverne kan tage kerner med hjemmefra. Kernerne kan sås i potter af papir, som fremstilles i værkstedet. Kernerne kan også sås i en af potterne med en stikling, så husker man nemmere at vande. Det kan tage flere måneder før kerner spirer, og langt fra alle kerner der sås, vil spire. Hvis kernerne spirer, kan de altid omplantes til andre potter.

Materialer – (se en samlet materialeliste nedenfor)

Potmakers og avispapir på hvide bakker, pottemuld og hvad eleverne måtte have af kerner fra f.eks. appelsin og avocado.

Fremgangsmåde

Fremstil papirs-potterne som anført i vejledningen.
Når potterne er fyldt med jord, vandes de og kernerne lægges ned i jorden. Avocadokerner ca. halvt dækkede af jord, mens appelsin og citronkerner skal dækkes af 1 cm jord.  Avocadokerner skal være tørre, mens appelsin- og citronkerner skal være helt friske.

Den kraftfulde karse

Prøv at vise planternes fantastiske kræfter ved at så karsefrø i bomuldsvat i en plastbakke. Frøene skal spredes ud svarende til det område en mursten dækker og der skal bruges rigtig mange frø – nok tre breve eller svarende dertil.
Frøene vandes, og en mursten placeres ovenpå. Når karse-frøene begynder at spire, løfter de murstenen. Det er en god illustration af planternes vækst og store kræfter (forløbet tager ca. 5 dage). Husk at karsen hele tiden skal være fugtig.

Karsen kan løfte murstenen, men tager man murstenen af og lægger den på igen, så vil karsen typisk klaske sammen.

Læreren på værkstedet beslutter, hvem der afslutter dette forsøg. Læreren sørger for at forsøget flyttes til det relevante lokale (klasseværelse eller faglokale).

Praktisk del (udendørsaktiviteter)

Herunder følger forslag til den praktiske del:

Fortæl børnene hvordan de forskellige planter skal behandles ved udplantning og såning:

Sådan planter I et frugttræ

Grav et hul, der er større end rodklumpen, så rødderne ikke bliver bøjede. Fyld godt med vand i hullet. Bred rødderne godt ud og fyld jord i. Stop hullet til og vand igen. Træd jorden sammen omkring træet, så jorden pakkes omkring rødderne og træet står fast. Vand igen.

Sådan sætter I blomsterløg

Stik et lille hul i jorden til løgplanterne. Løgplanterne sættes i den dobbelte dybde af deres højde (er løget 2 cm højt, sættes det således i 4 cm’s dybde ). Løget vendes rigtigt (med rodnettet nedad). Hullet dækkes til igen.

Tip: Rent visuelt er det ofte bedst at plante løg i grupper frem for i lige rækker.

Sådan planter I stauder og buske

Tag planten ud af potten og sæt rodklumpen i en spand vand. Grav et hul der er dybt nok til rodklumpen. Anbring planten i hullet, fyld jord på og vand, så jorden bliver slemmet godt op omkring plantens rødder.


Forberedelse til værkstedet

Det er en god ide at lade eleverne samle kerner i god tid til ”Kernekraft”.

Avispotter laves med potmakers – det er nemt og der ligger en vejledning ved udstyret. Medbring selv 5-10 aviser.

Det er vigtigt at aftale med pedellen i god tid forinden, hvor I kan plante udendørs – for pedellen skal ofte aftale det med andre parter i kommunen. Jorden kan være meget hård (traktose), så måske skal den løsnes af gartnerafdelingen i god tid.

Det er vigtigt at aftale den fremtidige vedligeholdelse af området.


Lærervejledning

Eleverne har brug for lidt baggrundsviden før de skal plante og så. Et læreroplæg kan bestå af et mere teoretisk afsnit om planternes opbygning, fysiologi og levevis samt et mere praktisk afsnit hvor eleverne lærer om udplantning, såning af planter samt om formering ved hjælp af stiklinger.

Teoretisk del

Planterne har en afgørende rolle for alt liv på jorden. Planterne opbygger (under fotosyntesen) organisk stof ved hjælp af uorganisk stof. Dette sker i planternes grønkorn ved hjælp af solens energi. Det organiske stof som planten opbygger, danner udgangspunkt for jordens fødekæder og fødenet.

Eksempler på fødekæder:

Plante – bladlus – mariehøne – fugl – ræv
Plante – ko – menneske

Energien i planterne udnyttes i første omgang af planteædere og i anden omgang af kødædere. Der er et stort tab af energi op gennem fødekæden. Det skyldes at dyrene bruger energi til at ”holde kroppen i gang”, søge føde/jage samt til alle deres andre aktiviteter. En tommelfingerregel siger, at i naturen går kun en tiendedel af energien på ét trin i fødekæden videre til næste trin.

Planternes forskellige dele

Det kan være godt at forberede eleverne til planteaktiviteterne ved at gennemgå plantens opbygning.
Tag udgangspunkt i en ”demoplante” og fortæl eleverne, hvordan en plante er bygget op (med rødder, stængel, blade og blomst). Tal med eleverne om hvilke opgaver (funktioner) de forskellige dele af planten har.

Planternes behov

Hvad skal en plante bruge for at kunne vokse? (lys, luft, vand, CO2 samt næringsstoffer).
Fortæl om forhold i omgivelserne, der kan indvirke på plantens vækst (lys, temperatur, fugtighed, vind).

Venner og fjender

I naturen indgår planterne i forskellige former for samspil. I kan f.eks. tale om konkurrence mellem planter om lys, vand og næringsstoffer. Mange af de vilde planter vi kalder ukrudt (stor brændenælde, agertidsel med flere) er rigtig gode til at skaffe sig lys og næring på bekostning af andre vilde og dyrkede planter. En anden form for samspil er symbiose dvs. hvor to arter har gavn af hinanden. Et eksempel er mykorrhiza, der er en symbiose mellem en plantes rødder og en svamp. Det findes både i forbindelse med træer og urter, græsser m.fl.
Mykorrhizasvampens lange tynde tråde rækker meget længere omkring i jorden end plantens egne rødder. Derved kan svampen forsyne planten med vand og uorganiske næringsstoffer. Til gengæld kan svampen få næringsstoffer (kulhydrater, aminosyrer og evt. vitaminer) fra planten.
Selv om planterne således afleverer en del af sin næringsstoffer (kulhydrater) til svampepartneren har de altså begge fordele af samspillet.

Et liv uden planter?

Planterne er uundværlige for dyr og mennesker. Ved hjælp af sollyset kan planter omdanne uorganisk stof til organisk stof, som dyr/mennesker kan udnytte som føde. Planter fjerner CO2 fra luften og omdanner det til ilt, som mennesker og dyr er afhængige af. Planter kan fjerne partikler og forskellige kemiske stoffer fra luften (se litteraturliste) og endelig har planter en indflydelse på om vi føler os godt tilpas. En undersøgelse har vist, at patienter kommer hurtigere på benene efter en operation, når de fra hospitalsstuen har udsigt til grønne områder. En stue eller et klasseværelse med grønne planter i vindueskarmen opleves behageligere at opholde sig i – end et rum uden nogen form for grønt. Vi mennesker kunne ikke overleve uden planterne.


Materialer

Den Grønne Karavane kommer med:

  • Mursten
  • Karse
  • Bomuldsvat og plastbakke til karse-forsøget
  • Plantepinde (tungespatler)
  • Enkelte træer og buske (efter aftale)
  • Planteløg
  • Labels til notering
  • Blyanter
  • Plastbakker eller altankasser til vanding af potter inden døre
  • 10 planteskeer
  • 10 knæpuder
  • 5 spader
  • En trillebør
  • Støttepinde til frugttræer
  • Glas (3,0 l) med tætsluttende låg
  • Hvide plastbakker til at stille avispotterne på – kan beholdes.
  • Potmakers
  • Småsten
  • Pottemuld
  • Gaffatape
  • Pinde, hvor der i enden er fastgjort en ske eller gaffel.
  • 2 tragte med påmonteret stykke vandslange.
  • Forskellige plantestiklinger
  • 2-3 vandkander
  • 3-4 vandforstøvere
  • 5 sæt arbejdshandsker

Litteratur forslag:

Økologisk have – selvforsyning til husbehov. Af Jens Juhl og Sølva Falgren. Koustrup & co. Forlag.
Haven til maver. Af Jakob Keller. Olivia 2009.
Haver til maver. Bedste opgaver. Af Jeanette Braagaard. Aaarstiderne
Plant en kerne – hobbybog for børn og voksne. Af Irma Lauridsen Vinderup: Cadeau 2010
Spirebogen (3. udgave). Af Ulla Dietl, Forlaget Vingefang 2013